Pirogger

Et helt måltid i én lille, velduftende pakke. Smager skønt nybagte og med en god salat til. Også praktisk at have i fryseren til travle dage eller med på udflugt.

Pirogger

ca. 12 stk

Dej:

5 1/2 dl Semper Mix eller Mix med fiber (gem 1/2 dl til udrulning af dejen)
1/2 pakke gær (25 g)
1 1/2 dl lunkent vand
2 spsk. olie
1 tsk. salt

Fyld:

2 små løg, hakkede
250 g hakket kød
1/2 dl basilikum, afklippet
2 tsk. salatkrydderier
1 drys sort peber
1 dl fedtfattig ymer

Til pensling: 1 æg

Sådan gør du:

  1. Sæt ovnen på 225°C.

  2. Dej: Opløs gæren i vandet. Tilsæt olie og salt. Kom melblandingen i og bland sammen.

  3. Lad dejen hæve tildækket i ca. 15 minutter. Lav fyldet imens. Brun løg og hakket kød i en stegepande. Rør hele tiden rundt. Kom basilikum, krydderier og fedtfattig ymer i farsen. Lad det køle af.

  4. Ælt dejen og rul den ud til 12 runde kager (ca. 10 cm i diameter).

  5. Fordel fyldet (ca. 2 spsk.) på hver runde kage. Fold sammen til halvmåner. Tryk kanterne til med en gaffel. Kom piroggerne på en plade med bagepapir.

  6. Pensl piroggerne med et sammenpisket æg eller lidt vand. Bag i ovnen i ca. 12 minutter.

  7. Lad piroggerne køle af på en bagerist. Server gerne med en god salat til.

Del på Facebook Del på Twitter
Hjem / Opskrifter / Pirogger