Glutenfri Penne Tricolore

Opskriften indeholder salcicciapølse, og dermed er retten stort set krydret på forhånd. En smart genvej til en middag med fuld knald på både farver og smag.

Penne Tricolore

4 portioner

4 portioner Semper Penne
2 røde peberfrugter, halveret
2 salcicciapølser, fjern pølseskindet
3 fed hvidløg, hakket i skiver
5 spsk. god olivenolie
1 bundt salvie, groft hakket
salt og peber

Sådan gør du:

  1. Sæt ovnen på 200°C.

  2. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

  3. Bag peberfrugterne hele i ovnen i ca. 15 minutter, indtil de er bløde. Lad dem køle af i ca. 10 minutter. Skræl peberfrugterne og fjern kernehuset.

  4. Steg pølsekød og hvidløg i olivenolie. Skær peberfrugterne i strimler og kom dem i sammen med salvie.

  5. Tilsæt pasta og rør rundt. Smag til med salt og peber.

Del på Facebook Del på Twitter
Hjem / Opskrifter / Penne Tricolore