Små, lækre, sprøde kager, som hører julen til. Husk at lave en stor portion, så der er rigeligt til hele december måneds lækkersult.

Pebernødder

ca 70 - 80 stk.

600 g Semper Fin Mix
250 g. stuetempereret smør
225 g. lyst muscovadosukker eller rørsukker
1 dl. kokosmælk
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. hvid peber
2 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron

Sådan gør du:

  1. Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt kokosmælken.

  2. Bland mel og krydderier og sigt det i dejen. Ælt dejen godt igennem med hænderne til den er ensartet.

  3. Lad den hvile en time på køl.

  4. Rul dejen til kugler a cirka en tsk dej per styk og læg kuglerne med lidt afstand imellem på en bageplade med bagepapir og bag pebernødderne ved 180˚ i ca 10-12 minutter på ovnens midterste til de er let hævede og gyldenbrune.

  5. Lad dem køle af før de lægges i en kagedåse.

 

 

 

Del på Facebook Del på Twitter
Hjem / Opskrifter / Pebernødder