Glutenfri formbrød

Et alsidigt brød, som er let at bage og har en aflang form. Super til alt fra landgangsbrød, sandwichtærte eller bare til en helt almindelig ostemad.

Formbrød

2 stk.

1 pakke Semper Boghvede & Teffmel
50 g gær
1 1/2 spsk. honning eller rørsukker
4 1/2 dl vand, stuetemperatur
1/2 dl rapsolie
1 tsk. salt
brødkrydderier, f.eks. fennikel, anis eller kommen (valgfrit)

Sådan gør du:

  1. Rør gær og honning ud i vandet. Tilsæt melblandingen (gem 1 spsk. melblanding til udrulning af dejen) og de øvrige ingredienser. Ælt til en ensartet og smidig dej, gerne ved hjælp af en røremaskine, ca. 3 minutter.

  2. Fordel dejen over i to smurte brødforme (2 x 1 l). Glat overfladen med meldækkede hænder, og lad brødet hæve tildækket ved stuetemperatur til dobbelt størrelse, ca. 30 minutter.

  3. Sæt ovnen på 250°C.

  4. Pensl med vand og bag i ovnen i ca. 30 minutter.

  5. Stil brødet på en bagerist og lad det køle helt af.

Del på Facebook Del på Twitter
Hjem / Opskrifter / Formbrød