Glutenfri Bønnebrød

Et skønt og mættende brød, der er proppet med sunde frø, bønner, svesker og krydderier.

Bønnebrød

1 brød

1 pakke Semper Boghvede & Teffmel
2 dl solsikkefrø, hele
2 dl hørfrø, hele
1 dl boghvedefrø, hele
1 dåse kogte sorte bønner i lage (380 g brutto)
200 g tørrede svesker
5 dl yoghurt eller mælkefrit alternativ
1/2 dl mørk sirup
1/2 dl olie
2 spsk. kakao
2 tsk. anis, malet
3/4 tsk. kommen, malet

Pynt: Semper Havregryn

Obs! Hele boghvedefrø, solsikkefrø og hørfrø kan indeholde spor af gluten!

Sådan gør du:

  1. Afmål frø og boghvede i en skål og tilsæt lagen fra dåsen med de kogte bønner. Bland sammen.

  2. Tjek at sveskerne er fri for sten. Blend sveskerne og de afdryppede bønner til en fin masse i køkkenmixeren.

  3. Kom samtlige ingredienser i køkkenmixeren og bland i mindst 3 minutter. Kom herefter dejen over i en 2 liters brødform, hvis bund og sider er dækket med bagepapir. Jævn dejens overflade. Drys med lidt havre, som du trykker let ned i dejen, så det sidder fast.

  4. Lad dejen hæve i 30-40 minutter. Sæt ovnen på 175°C, når halvdelen af tiden er gået. Bag  brødet i ca. 1 ½-2 timer. Brødet skal være mindst 98°C i midten.

  5. Vend brødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist med et viskestykke over i mindst 4 timer.

Del på Facebook Del på Twitter
Hjem / Opskrifter / Bønnebrød