Glutenintolerance

Glutenintolerance, som også kaldes cøliaki, er en tilstand, hvor en del af det yderste lag i tyndtarmen ødelægges på grund af betændelse. Gluten er et protein der findes i almindelig korn (hvede, rug og byg). Personer med glutenintolerance får skader på tarmen, hvis de spiser fødevarer, der indeholder gluten.

En frisk tarmslimhinde er kraftigt foldet og består af mange små fremspring, som øger tarmens overflade og gør næringsoptagelsen mere effektiv. Ved cøliaki forårsager gluten i maden en inflammation i tarmslimhinden og en ødelæggelse af tarmvæggen. Dette medfører, at området for næringsoptag minskes væsentligt, hvilket betyder, at kroppen ikke kan optage livsvigtige næringsstoffer fra maden.

Cøliaki regnes som en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens immunforsvar tolker gluten som et fremmedlegeme og starter en immunologisk reaktion. Det fører til, at tarmslimhinden skades. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor nogle mennesker udvikler glutenintolerance, men der er flere faktorer involveret. Arvelige faktorer påvirker risikoen for at få cøliaki. Ca. 10% af dem med cøliaki har forældre eller søskende som har sygdommen.

I dag skønner man, at omkring 1 person ud af 100 har cøliaki. Mange er ikke diagnosticeret og har sygdommen uden at være klar over det.

Symptomer

Symptomerne ved glutenintolerance kan variere fra person til person og fremfor alt mellem børn og voksne. Det almindeligste tegn på cøliaki hos små børn er, at de ikke øger deres vægt. Andre almindelige symptomer er rigelig tarmluft, tynde afføringer, opkastninger og dårligt humør. Større børn og teenagere kan have symptomer som lave blodværdier eller forsinket pubertet.

Hos voksne er symptomerne ofte mere diffuse end hos børn. Det kan vise sig som træthed, nedtrykthed, rigelig tarmluft og tynde afføringer. Lave blodværdier, nedsat fertilitet og knogleskørhed forekommer også. Mange voksne har problemer i længere tid, inden de får den rigtige diagnose.

Diagnose

Det er meget vigtigt, at man kontakter en læge for at få den rigtige diagnose. At prøve at spise glutenfri på egen hånd, kan gøre det sværere at få stillet den rigtige diagnose.

Ved mistanke om cøliaki tager lægen ofte en blodprøve for at undersøge, om der findes cøliakiantistoffer i blodet. Hvis blodprøven er positiv, foretages der efterfølgende en undersøgelse af tyndtarmens slimhinde (tyndtarmsbiopsi). Ved en tyndtarmsbiopsi tages der en prøve fra tarmslimhinden som derefter undersøges i mikroskop.

Hvis tarmslimhinden genoprettes og bliver normal ved glutenfri kost, kan diagnosen cøliaki stilles.

Behandling

Glutenintolerance behandles ved at udelukke gluten fra kosten. Det indebærer, at man ikke spiser noget mad, der indeholder hvede, rug eller byg. Den glutenfri diæt skal holdes hele livet. Overholdes diæten ikke, vil symptomerne vende tilbage og risikoen for komplikationer på grund af f.eks. nedsat optag af næringsstoffer øges. Med en glutenfri kost kan man leve et normalt liv, føle sig frisk og have det godt. Der findes mange forskellige glutenfri fødevarer, som gør det lettere at holde en glutenfri kost.

Ren havre, dvs. havre som er fri for iblanding af andre kornsorter, kan indgå i kosten for de allerfleste med cøliaki. Introduktion af ren havre i kosten bør ske i samråd med læge eller diætist. Læs mere om Ren havre.