Vil du bage en glutenfri lagkage? – her er vores bedste tips
Alle typer af fejringer bliver lidt festligere med en rigtigt god lagkage – og allerhelst med en glutenfri lagkagebund bagt på glutenfrit mel. Med vores forskellige bageblandinger kan du nemt byde på chokoladelagkage, daimlagkage eller en prinsesselagkage – helt uden gluten! Uanset om du er på udkig efter inspiration eller opskrifter på enkle lagkager, fine lagkager eller en fødselsdagslagkage – så er du kommet til rette sted.
For selv om du måske ikke selv er glutenallergiker, så er nogle af dine gæster det måske? Netop derfor kan det være godt bare altid at bage glutenfrit bagværk. Det er ikke bare lidt sundere, men også mindst lige så godt. Det vigtigste er jo, at alle dine gæster faktisk kan smage, hvis du laver en hjemmelavet lagkage til mange.
Og at bage lagkage uden gluten er nemmere, end du tror. Brug en glutenfri melblanding, fx Semper Mix eller Fin Mix når du vil bage en gluten- og laktosefri lagkage.
Sådan får du en perfekt lagkagebund
Hvis du vil have en høj, jævn og fin lagkagebund, er det en fordel at anvende en såkaldt lagkagering. Og uanset form skal du også bruge glutenfri rasp, fx Semper Pofiber.
Husk, at det er vigtigt at piske længe, så lagkagebunden bliver høj og luftig. Et andet tip for at få bunden til at krumme mindre er at fryse lagkagebunden og tage den ud ca. 30 minutter, inden du lægger kagen sammen.
Nemt at skifte melet i lagkagen ud
Har du din egen opskrift, som du gerne vil bage uden gluten? Husk, at du nemt kan udskifte dit almindelige mel med Sempers bageblandinger – mængden er den samme.
Her har vi samlet vores glutenfri opskrifter på forskellige gode lagkager.
Læs mere om cookies
Luk